Jeg kan klart anbefale Kaspers Køreskole til alle!
“Undervisningen var professionel, grundig og samtidig afslappet. Kasper er dygtig og god til at forklare både teori og praksis.”
Vi har mange glade elever
Om os
Kaspers Køreskole – Fredericia, Kolding, Vejle, Vejen & Middelfart
- De bedste rammer
- Fokus på den enkelte elev
- Sjov og lærerig undervisning
- Høj beståelsesprocent på 91 %
Om Kaspers Køreskole
Hos Kaspers Køreskole handler det om at gøre vejen til kørekort tryg, overskuelig og professionel.
Vi er en moderne køreskole i udvikling, som løbende vokser og udvider vores muligheder for eleverne. Uanset om du skal tage kørekort til bil, trailer, motorcykel, lastbil eller C/E, møder du et forløb med tydelig struktur, god vejledning og undervisning, der følger med tiden.
Vi lægger vægt på, at du som elev føler dig godt klædt på hele vejen. Det afspejler sig i vores høje beståelsesprocent på 91 %.
Her kombineres moderne undervisningsmetoder med personlig hjælp, så du ikke bare skal lære stoffet udenad, men faktisk forstår det og kan bruge det i trafikken.
Hos os bliver du ikke overladt til dig selv. Der er plads til spørgsmål, forklaringer og dialog, og vi gør meget ud af at skabe en afslappet stemning, hvor det er rart at lære. I teorilokalerne er der mulighed for kaffe, te, sodavand og lidt snacks, så undervisningen bliver både seriøs og behagelig.
Kaspers Køreskole følger løbende udviklingen i lovgivning, færdselsregler og undervisningsformer, så du får korrekt og opdateret undervisning fra start til slut.
Vores mål er enkelt: Du skal ikke bare bestå din prøve. Du skal blive en sikker, selvstændig og ansvarsbevidst trafikant, der føler dig klar til virkeligheden på vejene.
Mød teamet!
Kasper
DirektørDet her er Kasper. Kasper ejer køreskolen og er særligt godkendt kørelærer til alle kategorier. Kasper synes selv, at han er det sjoveste menneske i verden, og han elsker, når folk griner af og med ham. Han foretrækker en uformel tone og har det bedst, når undervisningen både er sjov og lærerig. Kasper bor i Fredericia med sine to børn.Simone
Områdechef og kørelærer kat. BDet her er Simone. Simone er særligt godkendt kørelærer til bil og står sammen med Kasper for den daglige drift af køreskolen i rollen som områdechef. Simone underviser også elever til kat. B. Hun er altid smilende, og der er højt til loftet i skolevognen, hvor der er plads til både det seriøse og det sjove. Derudover mener hun, at hun er sjovere end Kasper. Simone bor i Børkop med sin mand, sin datter og fem høns.Sussi
KontorassistentDet her er Sussi. Sussi er hele køreskolens mor. Hun holder styr på både økonomien og kørelærerne, og det er også hende, du får fat i, når du ringer til os. Sussi har det bedst, når der er styr på tingene, og hun gør altid sit bedste for at hjælpe de elever, der ringer ind. Sussi bor i Fredericia.Lonnie Ibh
Afdelingsleder og kørelærer kat. BDet her er Lonnie. Lonnie er særligt godkendt kørelærer til kat. B. Hun har også været kørelærer i en menneskealder og har derfor stor erfaring med at hjælpe elever trygt gennem deres kørekortforløb. Lonnie er gift med vores kørelærer Lars, hvilket i sig selv er et bevis på, at hun er et yderst rummeligt menneske. 😊 Hos Lonnie er der plads til at være sig selv, og der er plads til både det sjove og det seriøse. Lonnie bor i Kolding sammen med Lars og deres to børn.Jane Skou Holst
Kørelærer kat. BDet her er Jane. Jane er særligt godkendt kørelærer til kat. B og har været kørelærer i en menneskealder. Jane er glad, positiv og faktisk ret sjov. Hun er god til at stille krav til sine elever, fordi hun ved, hvad de kan. Hendes mål er ikke bare at hjælpe eleverne med at bestå køreprøven, men også at gøre dem til sikre og ansvarlige bilister. Jane bor i Bogense sammen med sin datter og sin kat Anders. 😊Daniel
Kørelærer kat. B og ADet her er Daniel. Daniel er kørelærer til bil og motorcykel. Daniel er køreskolens mest tålmodige menneske. Han møder altid eleverne med et smil og en god bemærkning. Han har det bedst, når han kan mærke, at eleven føler sig tryg og godt tilpas. Daniel er en rummelig kørelærer, som er god til at lære fra sig. Han bor i Bogense med sin kone, deres børn og omkring 700 dyr. 😊Lars Ibh
Kørelærer kat. BDet her er Lars. Lars er særligt godkendt kørelærer til kat. B. Lars er fuld af god energi og godt humør, og der er altid fuld fart på ham. Han trives bedst, når der er plads til grin og hygge med eleverne i undervisningen. Lars er ligefrem og inkluderende, og hos ham er der plads til alle. Han sørger altid for en afslappet stemning, både til teoriundervisningen og i skolevognen. Lars bor i Kolding sammen med sin kone Lonnie, som også er kørelærer hos os, og deres to børn.Peter
Kørelærer kat. BDet her er Peter. Peter er kørelærer til bil og er kendt for sin tålmodige og anerkendende tilgang til undervisningen, både i teorilokalet og i bilen. Hos Peter er der højt til loftet, og han har det bedst, når eleven føler sig tryg bag rattet. Peter bor i Vejen sammen med sin søn.Anders Sondrup
Kørelærer til alle kategorierAnders hjælper os, når vi har ekstra travlt med trailer- og motorcykelelever. Derudover er han født med en klæbehjerne. Har man et spørgsmål eller noget, man ikke kan finde ud af, så har Anders næsten altid svaret. Som en ekstra bonus kan han også rappe verdens længste rap med Østkyst Hustlers udenad.Rene
Christian
PedelDet her er Christian. Christian er vores pedel og sørger for alt det praktiske i køreskolen. Det er ham, der sørger for, at det hele ser pænt og indbydende ud, og at traileren altid står knivskarpt.